Et støttebevis er et særligt bevis, man kunne købe tilbage i 2016 som en del af kampagnen "Ny Ceres Park". Her havde fans mulighed for at støtte op om stadionprojektet ved at købe et støttebevis for 100 kr.
Det er ikke længere muligt at købe et støttebevis.
Men har du et fra 2016, får du en ekstra fordel i forbindelse med pladsvalg til det nye stadion og til valg af fast plads gennem reservationsabonnement.
Sådan belønnes støtten:
Når vi åbner for valg af fast plads, sker det i grupper baseret på anciennitet og støttebevis. Jo længere du har haft abonnement, og hvis du har et støttebevis, jo tidligere får du adgang:
-
Længst anciennitet (start i sæsonen 15/16) + støttebevis
-
Længst anciennitet
-
Næstlængst anciennitet + støttebevis
-
Anciennitet (med eller uden støttebevis)
-
Kun støttebevis
Det betyder, at støttebeviset kan være det, der rykker dig op i en tidligere gruppe, hvis flere har samme anciennitet.